Gå til hovedindhold

Dit barns sociale udvikling og trivsel

Vores børneforståelse omfavner en overbevisning om, at hvert enkelt barn skal respekteres, som
det er.

  • Læs op

Indhold

    I det inkluderende børnesyn ligger der således en anerkendelse af menneskets mangfoldighed, særegne natur og forskelligartede livsbaner. Vores udgangspunkt er, at alle børn gør det så godt de kan. Derfor tager vi altid udgangspunkt i barnets ressourcer.

    Vi læner os op ad Jan Tønnesvang Vitaliseringsmodel:

    Se mig som jeg er

    Dette vedrører et grundlæggende behov for at være den, man er og blive set, anerkendt og forstået som sig selv. Der er tale om et behov for at blive set med det særlige noget, som vi har med os, og som vi bidrager med til vores omgivelser, og hvor det at blive forstået og accepteret i fht. dette understøtter udvikling af selvværd og selvagtelse.

    Hvis mig hvem jeg er/hvad jeg kan blive

    Dette vedrører vores grundlæggende behov for at orientere os mod andet og andre. Vi søger meningsgivende retning for vores liv via forbilleder og noget at se op til, noget, der udviser en værdi, som er større end os selv og som vækker vores gejst, beundring eller ærefrygt, ved at være enten sjovt, interessant eller kulturelt værdifuldt.

    Lad mig høre til som dig

    Dette vedrører vores grundlæggende behov for at indgå i nære sociale relationer og at være en del af fællesskaber, hvor vi oplever tilhør og tolerance. Dette betyder, at vi orienterer os efter at opleve samvær og tillid i fællesskab og mod at have tilhørsforhold med andre, vi føler os ‘dus’ med.

    Giv mig passende udfordringer

    Det handler om vores grundlæggende behov for at mestre forhold i vores omgivelser. Vi får positive oplevelser af at kunne gøre dette ved at udvikle og udnytte vores evner, talenter og færdigheder på måder, så disse bliver afstemt i forhold til vores ambitioner og idealer. Det handler her om ‘at mestre mine opgaver’ og blive ‘passende udfordret på dette’. Hermed lægges der særligt vægt på, at man har behov for udfordringer i form af medspillende modspil, der hverken overstiger eller går helt ved siden af, men i stedet frustrerer dem tilpas til, at man lærer og udvikles herved.

    Børn i udsatte positioner, anskues ikke som en uforanderlig del af barnet, men midlertidig position, som barnet er i, og som alle børn kan havne i. Vi arbejder ligeledes ud fra Tønnesvangs teori omkring kvalificeret selvbestemmelse. Det er vores metode til at komme omkring det hele barn ved både og se på barnets tekniske viden, barnets evne til omtanke og refleksion, barnets kompetencer til at indgå i fællesskabet og til forståelse af sociale spilleregler, samt barnets evne til at tage vare på sig selv og andre.

    Se vores pædagogiske ståsted

    Sidst opdateret: 15. november 2023