Gå til hovedindhold

Find vej til skolen og parkering

Når dit barn går eller cykler til skole, er en sikker skolevej meget vigtig.

Indhold

    På kortet viser vi de skoleveje, som vi anbefaler til børnene. Husk: Øvelse gør mester, og det er en god ide, at du øver skolevejen sammen med dit barn.

    Skolepatrulje

    Vores skolepatrulje hjælper børnene med at krydse vejen. Skolepatruljen består af skolens elever, som arbejder frivilligt med at hjælpe de andre børn sikkert over vejen.

    Trafik og parkering omkring skolen

    Hvis du skal levere varer kan du se her hvor du kan aflevere dem.

    Skolens parkering: Kør via Aage Jedichvej. For enden af vejen til venstre er skolens parkeringsplads. 

    Se også analyse af skoleveje i forhold til at gøre trafikforholdene mere sikre.

    Hjertezonen

    Vi gør skolevejen tryggere ved at indføre tidsbegrænset
    indkørselsforbud ved Kragelundskolen 

    For at øge trafiksikkerhed og tryghed på skolevejene, og give flere elever mod på selv at gå eller cykle til skole, etablerer Kragelundskolen og Aarhus Kommune en såkaldt hjertezone omkring Kragelundskolen. 

    Hjertezonen er et tidsbegrænset indkørselsforbud ved skolen på hverdage kl. 7.30-8.15. 

    Ved at begrænse antallet af biler ved skolen bliver morgentrafikken mindre kaotisk og utryg for de bløde trafikanter.

    Hjertezonen betyder at der etableres:

    • Tidsbegrænset indkørselsforbud på Aage Jedichs vej, på hverdage i tidsrummet 7.30-8.15. Beboere, arbejdskørsel samt skolens personale er undtaget.
    • Tidsbegrænset indkørselsforbud på C.F Aagårds vej, Parkvej og Kragelunds Allé 16A hverdage i tidsrummet 7.30-8.15. Beboere samt arbejdskørsel er undtaget.
    • Tidsbegrænset indkørselsforbud på Albert Naurs vej, Asger Jorns vej og Skovbjergvej på hverdage i tidsrummet 7.30-8.15. Beboere, arbejdskørsel samt ærinde til børneslottet er undtaget.
    • Permanent ensretning af Dybrovej fra øst mod vest.
    • Stien mellem Albert Naurs vej og skolen bliver gangsti (cyklen skal trækkes)

    Læs mere om arbejdskørsel i Bekendtgørelse om vejafmærkning (retsinformation.dk) §18 stk. 4.

    Hjertezonen er et 2-årigt forsøg, hvor vi observerer løbende, hvad der sker og vurderer, på baggrund af bl.a. besigtigelser på stedet, hvorvidt der er behov for ændringer.

     

    Sidst opdateret: 9. januar 2026